431192U063

Course catalogue

Name223F20 Trends in European Foreign Policy and Diplomacy
ECTS10
Language Dansk
Course levelKandidat
Department Institut for Statskundskab
EducationNone
Related educations
Course code431192U063
TeacherKnud Erik Jørgensen
Course type Tomplads Ordinær
Year2020
FacultyAarhus BSS
Course catalogue id98455
PeriodForårssemester
LocationAarhus
Tags

Description of qualifications:

<p>EU-landene har omkring 3000 ambassader, 28 udenrigsministerier og en enkelt f&#230;lles udenrigstjeneste (EEAS), sidstn&#230;vnte med omkring 4000 ansatte og 130+ diplomatiske repr&#230;sentationer (UK status pt uafklaret). P&#229; den baggrund er det m&#229;ske ikke overraskende, at europ&#230;isk udenrigspolitik er en kontroversiel og ret omdiskuteret betegnelse for et meget dynamisk genstandsfelt. Det er ikke sv&#230;rt at finde artikler og b&#248;ger, der h&#230;vder, at EU i &#248;jeblikket oplever nedgang. Det er ikke kun den &#248;konomiske krise, der leder analytikerne til denne p&#229;stand, men ogs&#229; eksempelvis fremkomsten af de nye v&#230;kst&#248;konomier (BRIK-landene mv.). Med direkte inspiration fra en helt anden litteratur (om Romerriget) henviser bogtitler s&#229;ledes typisk til EU&#8217;s storhed og fald (uden dog at g&#248;re for meget ud af den &#8217;gyldne storhedstid&#8217;). For det andet er det ikke sv&#230;rt at finde artikler og b&#248;ger, hvori det h&#230;vdes, at det er EU-<em>landenes</em> udenrigspolitik, ikke den f&#230;lles europ&#230;iske udenrigspolitik, der b&#248;r v&#230;re omdrejningspunktet for vores forst&#229;else af relationerne mellem Europa og omverdenen (og i denne sammenh&#230;ng er det sj&#230;ldent Maltas, Danmarks eller Italiens udenrigspolitik, der t&#230;nkes p&#229;). For det tredje eksisterer der en ret omfattende litteratur, der udelukkende fokuserer p&#229; EU&#8217;s udenrigspolitik og helt glemmer, at medlemslandene fortsat eksisterer og med skiftende held f&#248;rer en udenrigspolitik af betydning. Det er naturligvis let at have holdninger til dette eller hint, men det er de v&#230;sensforskellige tilgange til emnet, der g&#248;r det intellektuelt udfordrende faktisk at <em>analysere</em> tendenserne i europ&#230;isk udenrigspolitik.</p> <p>Det er s&#229;ledes klart at selve genstandsfeltet for seminaret er ganske omdiskuteret, ligesom de analytiske tilgange sp&#230;nder meget vidt. De r&#230;kker fra en direkte ben&#230;gtelse af eksistensen af en f&#230;lles europ&#230;isk udenrigspolitik til betegnelser s&#229;som &#8217;normative power Europe&#8217; og den nye &#8217;handelssupermagt&#8217;. Studiet af europ&#230;isk udenrigspolitik indeholder ogs&#229; andre overraskelser. Eksempelvis har analytikere ikke fundet det attraktivt at anvende diverse teorier om udenrigspolitik, ligesom teorier om international politik heller ikke har nydt udbredt anvendelse. Noget tilsvarende g&#230;lder for trekl&#248;veret af institutionelle teorier (historisk, sociologisk og &#248;konomisk institutionel teori) og det p&#229; trods af, at genstandsfeltet indeholder en r&#230;kke formelle institutioner (eksempelvis&#160; udenrigsministerierne og en r&#230;kke EU-institutioner) og ligeledes en vifte af uformelle institutioner.</p> <p>Den komparative metode vil spille en fremtr&#230;dende rolle. Europ&#230;isk udenrigspolitik kan eksempelvis analyseres ved at sammenligne den f&#230;lles udenrigspolitik med den udenrigspolitik, der f&#248;res af andre fremtr&#230;dende akt&#248;rer p&#229; den internationale scene (f.eks. USA, Kina, Rusland, Indien). Antagelser om EU eller lande som enhedsakt&#248;r har naturligvis, ligesom alle andre analytiske antagelser, visse fordele, men ogs&#229; ulemper. Hvordan er det s&#229; lige, at dette analytiske trade-off viser sig i de konkrete problematikker? Deltag i seminaret, og find svaret!</p> Begrebet udenrigspolitik kan ses som en samlebetegnelse, der omfatter op til et dusin mere konkrete &#8217;policies&#8217;, eksempelvis handelspolitik, forsvarspolitik, politik vedr&#248;rende ikke-spredning af masse&#248;del&#230;ggelsesv&#229;ben, udvidelsespolitik mv. S&#229;ledes l&#230;gger komparative policy-studier op til sammenligning af konkrete policies vedr&#248;rende konkrete omr&#229;der, eksempelvis udvidelses- og naboskabspolitik eller politik i forhold til henholdsvis Verdensbanken og IMF &#8211; eller NATO og FN. De fleste projekter vil omhandle dette relativt differentierede felt, is&#230;r fordi der i analytisk &#248;jemed formentlig ikke findes noget mere vildledende end at unders&#248;ge udenrigspolitik p&#229; et generelt niveau. Omvendt vil opgaver vedr&#248;rende udenrigspolitikkens mere generelle symbolske dimensioner v&#230;re meget velkomne, is&#230;r hvis de afd&#230;kker symbolpolitikkens diskursive funktioner, eksempelvis ved hj&#230;lp af begreber som &#8217;suver&#230;nitet&#8217;, &#8217;regeringens pr&#230;rogativ&#8217;, &#8217;historiske forbindelser&#8217;, &#8217;s&#230;rlige relationer&#8217;, &#8217;fortrolighed&#8217; og &#8217;f&#248;lsomme omr&#229;der&#8217;. Endelig vil nogle opgaver omhandle holdningsm&#248;nstre vedr&#248;rende europ&#230;isk udenrigspolitik i henholdsvis den europ&#230;iske elite og befolkning.

Blackboard

We have not yet searched for this course in Blackboard.