431192U057

Course catalogue

Name213F20 Partisan Politics and the Welfare State
ECTS10
Language Dansk
Course levelKandidat
Department Institut for Statskundskab
EducationNone
Related educations
Course code431192U057
TeacherTobias Varneskov
Course type Tomplads Ordinær
Year2020
FacultyAarhus BSS
Course catalogue id98429
PeriodForårssemester
LocationAarhus
Tags

Description of qualifications:

<p>Venstre og Lars L&#248;kke kickstartede folketingsvalgskampen 2019 med et velf&#230;rdsl&#248;fte p&#229; i alt 69 mia. kr. Forslaget viste, at velf&#230;rdsstaten fortsat er en central ideologisk kampplads, og at partier har som m&#229;l at &#230;ndre dens indretning. Socialdemokratiets m&#230;rkesag om en ret til tidlig pension for nedslidte er et andet godt eksempel herp&#229;.</p> <p>Men selvom partier &#248;nsker en ny politisk kurs for velf&#230;rdsstaten, er det ikke nemt at gennemf&#248;re store reformer. Det er kernen i Piersons klassiske tese om <em>the new politics of the welfare state</em>. Det store udgiftspres fra velf&#230;rdsstaten indskr&#230;nker p&#229; den ene side det &#248;konomiske r&#229;derum for enhver siddende regering til at finansiere nye velf&#230;rdsinitiativer. Det er omvendt vanskeligt for partier at rulle velf&#230;rdsstaten tilbage, da den skaber sin egen opbakning. Store, synlige nedsk&#230;ringer forventes at v&#230;re sj&#230;ldne af samme &#229;rsag &#8211; og v&#230;lgerne kan straffe de ansvarlige partier, hvis de alligevel finder sted. Det synes at efterlade partierne med et begr&#230;nset, politisk man&#248;vrerum.</p> <p>At p&#229;st&#229;, at velf&#230;rdsstaten er l&#229;st i en ligev&#230;gt, er imidlertid at g&#229; for langt. I Danmark er der igennem de seneste &#229;rtier gennemf&#248;rt markante reformer, der indskr&#230;nker mulighederne for at modtage dagpenge, efterl&#248;n og f&#248;rtidspension, mens der fx omvendt er tilf&#248;rt rekordh&#248;je bevillinger til sundhedsomr&#229;det. &#198;ndringerne sker ogs&#229; i andre lande. En r&#230;kke komparative studier har bl.a. vist, at reformvillige regeringer er lykkedes med at sk&#230;re i popul&#230;re velf&#230;rdsordninger, s&#230;rligt p&#229; arbejdsl&#248;shedsomr&#229;det. Endda ofte uden langsigtede v&#230;lgerm&#230;ssige tab.</p> <p>Seminaret vil have fokus p&#229; forholdet mellem politiske partier (X) og reformer af velf&#230;rdsstaten (Y) og har et komparativt sigte p&#229; tv&#230;rs af de vestlige velf&#230;rdsstater. For at forst&#229; mulighederne for og vanskeligheder ved at &#230;ndre p&#229; velf&#230;rdspolitik vil vi dv&#230;le ved sp&#248;rgsm&#229;l som: (a) Hvorfor er velf&#230;rdsstaten under pres; (b) hvorfor er reformer politisk risikable og (c) hvordan kan reformer alligevel designes og gennemf&#248;res? De politiske partier indtager et naturligt centrum i denne diskussion, da det i sidste ende er dem, der sidder med magten til at &#230;ndre politikken. Sp&#248;rgsm&#229;let om, hvordan en regerings partisammens&#230;tning p&#229;virker velf&#230;rdsstatens indretning, er et af de &#230;ldste og v&#230;sentligste i litteraturen. Omvendt er det kausale link mellem v&#230;lgere, partier og politik mere uklart end tidligere i en tid med opbrud i partiernes traditionelle v&#230;lgerbaser. Seminaret s&#248;ger at n&#229; et spadestik dybere i vores forst&#229;else af <em>partieffekter</em> i den nutidige velf&#230;rdspolitik.&#160;</p> <p>Undervisningen struktureres efter 3 hovedspor. F&#248;rste del vil give en grundig introduktion til den klassiske og nyere velf&#230;rdsstatslitteratur. Vi vil kigge n&#230;rmere p&#229; typer af sociale risici, som velf&#230;rdsstaten tager h&#229;nd om &#8211; fx <em>labour market</em> og <em>life cycle risks</em> &#8211; og hvordan de strukturer den politiske kamp om velf&#230;rdspolitikken. Ogs&#229; hvordan partikonkurrence og partienes emneejerskab former de politiske muligheder, n&#229;r det g&#230;lder om at reformere velf&#230;rdsstaten. Andel del zoomer ind p&#229; den afh&#230;ngige variabel, selve reformindholdet. Vi vil studere designvalg i forhold til de policy-instrumenter, som partierne kan skrue p&#229; for at forf&#248;lge deres velf&#230;rdsm&#229;l, og ikke mindst hvordan beslutningstagerne <em>framer</em> disse valg til offentligheden. Tredje del har et mere metodisk fokus, og vi vil tackle to centrale udfordringer mht. operationalisering af vores kernevariable: <em>det afh&#230;ngige variabel problem</em> (hvordan m&#229;ler vi velf&#230;rdsstaten?) og <em>det uafh&#230;ngige variabel problem</em> (hvordan m&#229;ler vi partiers policy-pr&#230;ferencer?).</p> Seminaret henvender sig til studerende, som er interesserede i s&#230;rligt offentlig politik, men ogs&#229; politisk &#248;konomi, reformstudier og partiadf&#230;rd. Det forventes, at de studerende har et kendskab til metode, der mindst svarer til Metode II p&#229; grundforl&#248;bet, og mange pensumtekster er udvalgt herefter. I seminaret vil vi have fokus p&#229; statistiske metoder til analyse af fx paneldata (variation over tid og mellem enheder) &#8211; en teknik, som er meget anvendt i litteraturen. Form&#229;let er, at de studerende opn&#229;r et metodisk niveau, der g&#248;r det muligt at applicere disse redskaber i den skriftlige hjemmeopgave (der er indlagt metode&#248;velser til form&#229;let). Det er dog ikke et krav i hjemmeopgaven, og man vil ogs&#229; kunne benytte mere case-baserede tilgange. Tidligt og l&#248;bende i forl&#248;bet er der fokus p&#229; at introducere til relevante datakilder og udvikle synopsisid&#233;er til hjemmeopgaven.

Blackboard

We have not yet searched for this course in Blackboard.