431192U052

Course catalogue

Name201F20 "Big Brother is Watching You": Is there a Right to Privacy?
ECTS10
Language Dansk
Course levelKandidat
Department Institut for Statskundskab
EducationNone
Related educations
Course code431192U052
TeacherLauritz Aastrup Munch
Course type Tomplads Ordinær
Year2020
FacultyAarhus BSS
Course catalogue id98364
PeriodForårssemester
LocationAarhus
Tags

Description of qualifications:

<p>&#8220;Storebror holder &#248;je med dig&#8221; &#8211; det velkendte udtryk fra George Orwells klassiske roman <em>1984</em> &#8211; er i popul&#230;rkulturen blevet et billede p&#229; det grundl&#230;ggende ubehag, mange f&#248;ler ved overv&#229;gning. Tilsvarende bekymringer kan ogs&#229; genfindes i den klassiske liberale politiske teori som en del af en bredere kritik af statslig intervention i folks (privat)liv.</p> <p>Men hvad er der egentlig galt med overv&#229;gning? Og hvis der er nogle former for overv&#229;gning, vi b&#248;r acceptere, og andre, vi b&#248;r forkaste, hvordan skelner vi s&#229; &#8217;god&#8217; og &#8217;d&#229;rlig&#8217; overv&#229;gning? Tag et aktuelt eksempel s&#229;som den statslige overv&#229;gning af telefonnettet. P&#229; den ene side synes der at v&#230;re gode argumenter for at acceptere denne form for overv&#229;gning. Teledata kan eksempelvis spille en central rolle i opklaringen af forbrydelser. Omvendt kan disse data m&#229;ske ogs&#229; blive misbrugt. Men s&#229; igen, hvis man ikke har &#8221;noget at skjule&#8221;, har man s&#229; overhovedet grund til at bekymre sig om overv&#229;gning? Sp&#248;rgsm&#229;l som disse skal vi kigge n&#230;rmere p&#229; i seminaret.</p> <p>Den f&#248;rste halvdel af seminaret tr&#230;kker de brede linjer op i et fors&#248;g p&#229; at besvare sp&#248;rgsm&#229;let: Hvorfor har vi grund til at bekymre os om overv&#229;gning? If&#248;lge et udbredt synspunkt er nogle former for overv&#229;gning forkert, fordi overv&#229;gning indeb&#230;rer en kr&#230;nkelse af folks ret til privatliv. Selvom denne id&#233; virker lovende, har det vist sig vanskeligt at sige pr&#230;cist, hvad en s&#229;kaldt &#8221;ret til privatliv&#8221; best&#229;r i, og hvor dens gr&#230;nser g&#229;r. Indflydelsesrige kritikere har eksempelvis h&#230;vdet, at det er notorisk uklart, hvad man skal forst&#229; ved begrebet &#8221;privatliv&#8221;, og hvorfor vi specifikt skulle bekymre os herom. Vi starter med at kigge n&#230;rmere p&#229; denne uenighed, som i virkeligheden d&#230;kker over to ret forskellige sp&#248;rgsm&#229;l. For det f&#248;rste, b&#248;r vi bekymre os om overv&#229;gning? Og hvis ja, giver det s&#229; overhovedet mening at udtrykke denne bekymring ved at henvise til kr&#230;nkelsen af en &#8221;ret til privatliv&#8221;?</p> <p>De, der svarer &#8217;ja&#8217; til begge disse sp&#248;rgsm&#229;l, m&#229; kunne fort&#230;lle, hvad der er s&#230;rligt og v&#230;rdifuldt ved &#8221;privatliv&#8221;. En r&#230;kke seminargange i f&#248;rste halvdel er dedikeret til at unders&#248;ge de argumenter, der er givet herfor. If&#248;lge hvad vi kan kalde <em>Friheds-argumentet</em>, er privatliv v&#230;rdifuldt, fordi det er et godt instrument til at underst&#248;tte centrale liberale v&#230;rdier s&#229;som frihed og autonomi. If&#248;lge hvad vi kan kalde <em>Respekt-argumentet</em> har folk krav p&#229; at blive behandlet respektfuldt, og d&#233;t at respektere folks privatliv er en foruds&#230;tning herfor. Endelig foresl&#229;r et indflydelsesrigt og mere sociologisk orienteret argument, <em>Selvpr&#230;sentations-argumentet</em>, at det s&#230;rlige (og v&#230;rdifulde) ved retten til privatliv er, at privatliv giver os mulighed for at ud&#248;ve kontrol over, hvordan vi pr&#230;senterer vores sociale &#8221;selv&#8221; over for andre. If&#248;lge argumentet underst&#248;tter dette vores mulighed for at realisere v&#230;rdifulde sociale relationer. Ikke overraskende ser retten til privatliv ganske forskellig ud, afh&#230;ngig af hvilke af disse argumenter man accepterer.</p> <p>I anden del af seminaret skal vi diskutere en r&#230;kke mere anvendte problemstillinger, der bringer de argumenter, vi har dr&#248;ftet i f&#248;rste del af seminaret, i spil. Nogle af disse problemstillinger er velkendte, s&#229;som sp&#248;rgsm&#229;let om i hvilket omfang staten m&#229; overv&#229;ge borgere for at forebygge eksempelvis kriminalitet (jf. teledata-eksemplet n&#230;vnt ovenfor). En r&#230;kke nye sp&#248;rgsm&#229;l presser sig imidlertid ogs&#229; p&#229; i takt med digitaliseringen og forbedrede muligheder for at indsamle, opbevare og dele personoplysninger. Er der eksempelvis noget galt med den form for overv&#229;gning, vi uds&#230;ttes for p&#229; internettet af virksomheder som Google og Facebook? Skal vi bekymre os, n&#229;r fx Gladsaxe Kommune gerne vil kombinere personoplysninger fra en r&#230;kke offentlige registre til at profilere og opspore udsatte b&#248;rn? Endelig skal vi ogs&#229; diskutere lidt mere eksotiske problemstillinger s&#229;som sp&#248;rgsm&#229;let om, hvorvidt og i hvilken grad offentlige personer, fx politikere, kan have en ret til privatliv. Er det fx overhovedet muligt og meningsfuldt at sondre mellem &#8221;Politiker&#8221;-Lars og &#8221;Privat&#8221;-Lars, som Lars L&#248;kke-Rasmussen h&#230;vdede, da journalister i 2018 begyndte at sp&#248;rge kritisk ind til hans forhold til de s&#229;kaldte &#8221;kvotekonger&#8221;.</p>

Blackboard

We have not yet searched for this course in Blackboard.