431192U029

Course catalogue

Name241E19 The Psychopathology of Social Life. On Slavoj Zizeks Social Theory
ECTS10
Language Dansk
Course levelKandidat
Department Institut for Statskundskab
EducationNone
Related educations
Course code431192U029
TeacherCarsten Bagge Laustsen
Course type Tomplads Ordinær
Year2019
FacultyAarhus BSS
Course catalogue id94355
PeriodEfterårssemester
LocationAarhus
Tags

Description of qualifications:

<p>I sit kulturfilosofiske v&#230;rk <em>Das Unbehagen in der Kultur</em> fra 1930 funderede Freud over, om det mon kunne v&#230;re muligt at skabe en slags psykoanalyse af kulturen. Kulturer er if&#248;lge Freud dels til for at beskytte mennesket mod naturen, dels at regulere forholdet mellem menneskene selv. Men langt fra at v&#230;re en fornuftsstyret, gensidig overenskomst medbringer kulturen pga. menneskets mods&#230;tningsfyldte drifts- og f&#248;lelsesliv sine egne misforst&#229;elser, konflikter og kampe. Kulturens &#8221;ubehag&#8221; best&#229;r i, at der ikke er nogen endegyldig l&#248;sning p&#229; sp&#248;rgsm&#229;let om den mest hensigtsm&#230;ssige og fornuftige indretning af menneskenes forhold. Derfor er det bestandigt n&#248;dvendigt at analysere kulturen for at identificere fastl&#229;ste og mere eller mindre patologiske m&#248;nstre, som det er i vores interesse at frig&#248;re os fra.</p> <p>Velvidende, at han her bev&#230;gede sig ud over det, psykoanalysen havde identificeret og praktiseret i klinikken med en enkelt patient p&#229; briksen, der i ro og mag kunne tale sig frem imod en bedre forst&#229;else af sig selv, forestillede Freud sig alligevel en form for psykoanalyse af kulturen. Denne skulle bidrage med st&#248;rre indsigt og en form for terapi af de neurotiske tendenser, kulturen skaber. Freud efterspurgte en form for &#8221;samfundslivets psykopatologi&#8221;, der kunne modsvare hans egen beskrivelse af &#8221;hverdagslivets psykopatologi&#8221;. Udgangspunkt for seminaret er, at denne opgave har f&#229;et fornyet mening og kraft af den slovenske samfundsteoretiker Slavoj &#381;i&#382;ek; den er n&#230;rmest en beskrivelse af det job, han har p&#229;taget sig som politisk og filosofisk analytiker.</p> <p>&#381;i&#382;ek er f&#248;rst og fremmest blevet kendt for ogs&#229; at analysere alle mulige samtidsf&#230;nomener i lyset af deres uerkendte politiske og ideologiske baggrund. Under inddragelse af popul&#230;rkultur, klassisk filosofi, politiske begivenheder &#8211; og f&#248;rst og fremmest den franske psykoanalytiker Jacques Lacan &#8211; skriver &#381;i&#382;ek med en n&#230;rmest manisk vedholdenhed om vor samtids psykopatologier. Det g&#230;lder enkeltst&#229;ende begivenheder og f&#230;nomener, men f&#248;rst og fremmest de m&#229;der, hvorp&#229; tidens mest betydningsfulde kulturelle og politiske kendetegn kommer til udtryk igennem dem. Og den st&#248;rste, mest omfattende patologiske struktur i de seneste 20 &#229;r er den s&#229;kaldte &#8221;postpolitiske&#8221; tilstand, hvor den liberalt-demokratiske konsensus om at have n&#229;et &#8221;historiens afslutning&#8221; og det mindst ringe samfundssystem er blevet til en tankel&#248;s modstand mod enhver form for virkeligt politisk engagement og endda moralsk konsekvens.</p> <p>Sammen med en r&#230;kke andre &#248;steurop&#230;iske politiske aktivister fra 1980&#8217;erne deler &#381;i&#382;ek i udpr&#230;get grad skuffelsen over de forspildte muligheder i k&#248;lvandet p&#229; opg&#248;ret med det tyvende &#229;rhundredes ideologiske systemer. Murens fald markerede en &#229;bning, der alt for hurtigt blev til en lukning, og mulighederne for at t&#230;nke helt nye og kreative politiske id&#233;er om frihed, lighed og broderskab blev afl&#248;st af en patologisk normalitet, hvor det blev langt vigtigere at holde den revolution&#230;re begejstring, der pr&#230;gede &#216;steuropa, nede end at bruge den til at gent&#230;nke politikken. &#381;i&#382;eks reaktion p&#229; denne skuffelse har v&#230;ret en filosofisk besindelse p&#229;, hvordan historien igen kan &#229;bnes og nye muligheder t&#230;nkes og realiseres.</p> <p>&#381;i&#382;ek &#248;nsker at g&#248;re op med forestillingen om en apolitisk neutralitet: At vi i dag lever i en verden, hvor man kan forholde sig neutralt og leve op til sit ansvar ved at v&#230;re en god borger, der overholder loven og g&#248;r, hvad der forventes. At man &#8221;ikke kan redde hele verden&#8221;, gentages ofte, n&#229;r almindelige gode borgere frasiger sig deres ansvar for konsekvenserne af den politik, de (vi) i deres almindelige g&#248;ren og laden er med til at bef&#230;ste. Hvis man p&#229;st&#229;r, at man &#8221;bare er et almindeligt menneske&#8221;, der ikke har nogen politisk overbevisning, ville &#381;i&#382;ek formentlig svare, at d&#233;t er en meget markant politisk overbevisning. Frav&#230;ret af politisk t&#230;nkning vil med andre ord sige konsolideringen af en bestemt form for politisk t&#230;nkning og legitimeringen af en bestemt form for politisk system.</p> <p>Med psykoanalysen som analysestrategisk l&#248;ftestang form&#229;r han at skabe interventioner, der stiller fundamentalt vigtige sp&#248;rgsm&#229;l, som vi ofte overser eller ligefrem v&#230;grer os mod at stille os selv &#8211; og is&#230;r at drage konsekvenserne af. &#381;i&#382;ek vil provokere til t&#230;nkning, og i hvert fald i denne minimale forstand kan enhver have gl&#230;de af at stifte bekendtskab med hans v&#230;rk.</p> <p>Seminaret formidler en bred introduktion til Slavoj &#381;i&#382;eks politiske filosofi og samfundst&#230;nkning. Der undervises i 15 uger &#224; tre timer og skrives to mindre opgaver undervejs &#224; fem sider. Seminaret afsluttes med en skriftlig ugeeksamen.</p> <p>&#160;</p> <p><strong>Timeplan:</strong></p> <p>Time 1: Introduktion: om seminaret og om &#381;i&#382;eks projekt</p> <p>Time 2: &#381;i&#382;eks metode: psykoanalyse som samfundsteori</p> <p>Time 3: &#381;i&#382;eks samfundsteori: mod en nyorientering af ideologikritikken</p> <p>Time 4: &#381;i&#382;eks politiske teori</p> <p>Time 5: &#381;i&#382;eks politiske &#248;konomi: mod en kritik af senkapitalismen</p> <p>Time 6: &#381;i&#382;eks analyse af det postpolitiske 1: om nationalisme, multikulturalisme og racisme</p> <p>Time 7: Diskussion af f&#248;rste skrive&#248;velse</p> <p>Time 8: &#381;i&#382;eks analyse af det postpolitiske 2: om populisme</p> <p>Time 9: &#381;i&#382;eks analyse af det postpolitiske 3: om terror og revolution&#230;r vold</p> <p>Time 10: &#381;i&#382;eks teori om social forandring: det revolution&#230;re subjekt</p> <p>Time 11: &#381;i&#382;eks kritikere 1</p> <p>Time 12: &#381;i&#382;eks kritikere 2</p> <p>Time 13: Diskussion af anden skrive&#248;velse</p> <p>Time 14: Emne aftales med de studerende</p> <p>Time 15: Afslutning og sp&#248;rgetime</p>

Blackboard

We have not yet searched for this course in Blackboard.